Ole Christian Thøgersen [1498] ¹¹⁹⁷

   Et andet navn for Ole var Ole Kristian Thøgersen.

  Notater:

Gårdmand i Helligsø. Drev gården Oddersholm 1862 til 1908.
Man sagde om Ole Thøgersen, at han som landmand var 60 år forud for sin tid.
I 1860erne byggede han en kostald, som endnu eksisterer på Oddersholm.
Den er indrettet med fodergang, hvilket nok kan forbavse, byggetiden taget i betragtning.
Ole Thøgersen var den første på egnen, som avlede roer samt hvidkløver, og hans
selvbinder var den første, som kom til Helligsø. I 1860erne lavede Ole Thøgersen systematiske
gødningsforsøg, og Gustav Skriver (barnebarn til Ole Thøgersen) kan bevidne, at de dræn, som bedstefaderen lod udføre i
marken med 1½ til 2 tommers drænrør fra Helligsø Teglværk, stadig fungerer tilfredsstillende.
Gustav har i sin barndom hørt, at omegnens arbejdsfolk udførte gravearbejdet, og "ved middagstid kom konerne ned til drænfolkene og byttede deres våde skjorter".
På skænken hos Ole Thøgersens oldebarn Leo Thøgersen, Horsfeld, står en pokal med
indskriften: "Med tak for landmandsbesøget på Oddersholm 24. august 1901." Hvilken
landboforening, der var på besøg hos Ane Johanne og Ole Thøgersen i høsttiden i året
1901, ved vist ingen, men givet er det, at Ole har været en usædvanlig foregangsmand, som egnen har nydt godt af. Da kvægavlsforeningen for Thisted Amt i 1899 oprettede Fællesledelsen, blev han valgt som deres første konsulent for en fast løn af 200 kroner årligt samt fri rejse. Han sad på posten indtil 1914.
Ole Thøgersen havde selv en elitebesætning på Oddersholm. Allerede i 1860erne havde han
nemlig været på besøg hos Harald Brandt, Sdr. Elkjær i Vendsyssel, hvor han havde indkøbt fire sortbrogede malkekøer, så han efterhånden kunne få udskiftet sine korthorns køer og dermed få ydelsen hævet. Naboerne, som selv havde korthorns derhjemme, syntes nok, det var mange penge, Ole havde investeret i de nye dyr, men de kiggede nu alligevel med betagelse på dem, når de i sommertiden stoppede op og så på de
græssende sortbrogede.
Ole Thøgersen interesserede sig for husmandsbevægelsen, friskolen, højskolen, religion, litteratur. Ja vi kan med rette betragte ham som en usædvanlig oplyst mand og markant
personlighed. Han så med gru på brændevinens ødelæggelser og rejste derfor over hele Jylland
som afholdsagitator. Militæret fandt ligeledes i Ole Thøgersen en arg modstander. Da pastor
Løgstrup i 1880erne kom til Helligsø med Indre Mission, gerådede han i voldsomme verbale
slagsmål med Ole Thøgersen.

Ole Thøgersen skriver om sig selv: Jeg blev født den 18. marts 1836 i Nørgård i Helligsø. Da
mine forældre i forvejen havde mistet to drengebørn, som begge hed Poul, turde de ikke
kalde mig Poul. Jeg var nemlig fra fødslen en stor svær tamp, som de helst ville have lagt til.
De talte da om at kalde mig efter min mors far, som hed Ejler, men de syntes ikke om navnet. Så så de i almanakken efter navnet ved 18. marts, og der stod Aleksander. Det var endnu værre end Ejler. Min far kom imidlertid i tanker om, at hans mor havde en bror, der var død som ungkarl. Han hed Ole Thøgersen, og så kaldte de mig efter ham.

  Om Ole

1. Hjemmedøbt, 19 Mar. 1836, Nørgaard, Helligsø Sogn, Refs Herred, Thisted Amt. ¹¹⁹⁷

2. Fremstillet, 23 Maj 1836, Helligsø Kirke. ¹¹⁹⁷

Ole blev gift med Ane Johanne Christensen Mideholm [1499] [MRIN: 775], datter af Christen Jensen Mideholm [11788] og Maren Sørensdatter [11789], den 10 Nov. 1865 i Hundborg Kirke.¹²⁹⁹ (Ane Johanne Christensen Mideholm [1499] blev født den 10 Jun. 1840 i Mideholm, Hundborg Sogn, Hundborg Herred, Thisted Amt,¹³⁰³ døde den 20 Jan. 1915 i Hurup, Hurup Sogn, Refs Herred, Thisted Amt ^1304,1305 og blev begravet den 27 Jan. 1915 i Helligsø Kirkegård ^1305,1306.)