Martin Bunch Madsen [1173]

   Other names for Martin were Martin Madsen ⁵⁸⁶ and Martin Munk Madsen.

  General Notes:

Efterhaanden ophørte stamperiet og Christen Bak Madsen gik over til fiskeriet. Han drev desuden stor forretning med åleyngel.
11/7 1922 solgte han matr. 40a og 10b med bygninger samt andel for matr. 10b i nr. 76 til sønnen:
Martin Bunch Madsen (1895-1982), der i 1919 blev gift med Bertha Madsen (1896-1984). Han var landmand og fisker. I 1955 styrtede huset og resterne af stampemøllen i havet. Ægteparret flyttede til matr. nr. 11s overfor købmandsgaarden.
2/7 1956 solgte Martin Bunch Madsen matr. nr. 40a og 40e til:
Chr. Søndergaard, manufakturhandler i Thisted. 13 alm. vurdering pr. 1/8 1965:
40a. Manufakturhandler Chr. Søndergaard, Thisted.
40b. Landmand Svend Mikkelsen Dragsbæk m.fl.
40d. Arbejdsmand Kaj Jensen
40f. Revisor A. Brandt, Thisted
40g. Stationsbetjent A.P. Laursen, Thisted
40k. Købmand Preben Lang, Aarhus
40m. Tømmerhandler Iver Hedegaard, Thisted.

*******

(Aalborg Stiftstidende 16/1 1955).
Fraadende Vesterhav ødelagde nordjysk fiskerfamilies hjem
Havde staten hjulpet os en smule, kunne vi være forskaanet for denne ulykke, siger Klitmøller-fisker:
"Jeg stod og saa mit stuegulv forsvinde i det fraadende Vesterhav. Det blev slaaet til pindebrænde, og da stormen havde lagt sig, drev stumperne ind længere oppe ad kysten. Selv om jeg ville, maatte jeg ikke tage dem. Nu er de strandvæsnets og tilhører staten, staten som ved at have hjulpet os en smule kunne have forskaanet os for at se en del at vort hjem igennem 34 aar forsvinde i havet. . .

Fisker Bunch Madsen, Klitmøller, staar paa en stump bræt, der før var en del af en stue. Gavlen mangler. Den er styrtet ned ad brinken, som vandmasserne langsomt æder op, og Bunch Madsen regner med, at den sidste rest af ejendommen, der har været i slægtens eje i 90 aar, snart gaar samme vej.
- Det kan kun være et spørgsmaal om tid, sagde han til Aalborg Stiftstidende i aftes. Havet er uregerligt. Det spørger ikke om forlov, og naar myndighederne ikke vil gøre spor for at dæmme op for det, skal det gaa galt.
Tre gange har jeg søgt hjælp. Sogneraadet har støttet mig, og det har sendt mine andragender videre til amtet. Herfra er de gaaet til ministeriet, og saa er de havnet hos vandbygningsvæsnet. Mere er der ikke sket. Sidst søgte jeg hjælp for tre uger siden. Nu vil vi prøve, om vi ikke kan faa amtmanden ud at se paa forholdene.
- Hvad kunne der have været gjort?
- Blot der i tide var støbt fire-fem smaa betonhøfder til 20-30.000 kr., havde vi haft hold paa stranden. For ni aar siden blev der sat nogle pæle ned lige ved Klitmøller aas udløb, som mit hus ligger ved. Pælene sikrede huset til i sommer, men da faldt de sammen. Og de blev altsaa ikke erstattet. . . .
Hav, hvor der før græssede køer.
Indtil for 20 aar siden var Bunch Madsen ogsaa jordbruger. - Da var der to kilometer ud til havet, og mine marker gav saa stort udbytte, at jeg kunne have et par køer og nogle faar. Men der, hvor køerne græssede, er der nu kun vand. I mange aar har hønsene været mine eneste husdyr. Dem kan jeg heller ikke have mere. Vandmasserne tog hønsegaarden i torsdags. Vi maatte redde hønsene i sidste Øjeblik og bære dem over til naboerne.
Naboerne har for resten været saa flinke, siger Bunch Madsen, og deres hjælp har betydet meget. De hjalp med at flytte møblerne i sikkerhed. Vi vidste jo ikke, om hele huset ville forsvinde. Om det saa var kakkelovnen, blev den taget ned. Den blev lagt ovenpaa en bil i baadebyggerens værksted. Til sidst klippede vi ledningerne til lampestederne over.
Min kone og jeg blev inviteret over til købmand Nielsens om natten. Aldrig har jeg ligget i saa god en seng, men jeg fik ikke en smule søvn. Jeg laa og spekulerede lige til den lyse morgen. Hvad skulle vi gøre? Forsikret har vi ikke. Det kan vi simpelthen ikke faa, og hvor skulle vi flytte hen?
Nu staar alt vort brændsel i savskærer Larsens sommerhus. Der har vi ogsaa faaet lov til at flytte ind, naar det bliver galt igen. Men der er ingen kakkelovn, saa ligefrem morsomt bliver det ikke.
m k.


(Thisted Socialdemokrat, 14/1 1955).
Vesterhavet indledt det afgørende angreb mod Bunks hus i Klitmøller
Under den kraftige storm i går eftermiddag skred gårdspladsen, den vestlige og den nordlige gavl i havet.
Martin Butik har med sorg forladt sit fødehjem og tager ophold i et uopvarmet sommerhus.

I går eftermiddag tænkte beboerne i Klitmøller kun på een ting: Skrider Martin Bunks hus nu i havet? Adskilligt tydede på, at det 90 år gamle hus i kampen med havet var blevet den lille, og at havet ville rive det til sig. Den kraftige storm, der pludselig rejste sig i går over middag, forårsagede, at havet, da højvandet begyndte at indtræde, huggede voldsomt i kysten og rev store jordstykker ned på stranden.
Martin Bunk og dennes hustru, der efterhånden har troet deres hus dømt til undergang adskillige gange, så, hvorledes de kæmpestore bølger slog op omkring huset, og vandet var midt på eftermiddagen ved at trænge bag ind i huset. Pludselig, mens familien Bunk var i færd med at bringe deres ejendele ud af huset, skred det meste af gårdspladsen, den vestlige gavl, hvor der var hønsehus og udhus, og den nordlige gavl, hvor der havde været soveværelse og hvor børnene havde boet, da de for mange år siden var hjemme, ned i havet, og bølgerne rev såvel mur som træværk med sig. I løbet at få minutter var disse ting strøet omkring på den oprørte strandbred. Familiens ejendele blev i hast bragt i sikkerhed hos Martin Bunks broder, der som bekendt bor lidt syd for Bunks hus. Her kan han dog ikke blive boende, og han har derfor i første omgang ikke andet at flytte ind i end et uopvarmet sommerhus i klitterne. Heldigvis fik Martin Bunk reddet kakkelovnen ud af sit dødsdømte hus, og det vil han naturligvis kunne benytte i sommerhuset.
Skrænten under huset hules ud.
Det var et sørgeligt syn i aftes at se familien Bunk gå rundt om huset med lygter for at se, om man nu også havde fået det hele ud. Havet huggede i strandkanten og udhulede ganske langsomt sandet væk under huset. Dog var man i aftes i stand til at gå ind i huset. På gårdspladsen var der kun ganske få kvadratmeter Jord tilbage, og lukkede man døren op fra stuen ind i soveværelset, kiggede man lige ned i det brølende hav.
Hen under aften stilnede stormen dog af, men Martin Bunk nærer ikke store forhåbninger om, at hans hus formår, at holde ud mere. Den næste næste storm vil gøre det af med huset, og skrider skrænten endnu engang, tager den hele huset med.

Martin Bunk er bitter
Som bekendt er fisker Martin Butik født i det hus, der nu står for fald, og det smerter ham derfor at se, hvordan det brydes ned. Det smerter ham ikke mindst, at det sker, efter at han i de sidste mange år gang på gang har anmodet myndighederne om hjælp enten til at forlade huset eller til at få en sådan erstatning, at han længere inde i landet kan bygge sig et nyt hus.
Da jeg var dreng, var der knap to kilometer ned til strandkanten, fortalte Martin Bunk, da vi i aftes fandt ham gående omkring sit fødehjem med en lygte i hånden. Ingen anede dengang, at havet ville komme, så vi havde strandkanten ganske få meter uden for vor dør til gårdspladsen. Jeg har i mine drengedage sat mange kartofler i den jord, der nu ødelægges af saltvandet, og jeg kan se det hele for mig, hvordan udsigten var herfra køkkenvinduerne. En del år så det ud til, at vi alligevel kunne holde havet borte, idet der lå nogle store sten lidt ude i havet, men da havet også fik dem fjernet, varede det ikke længe, før vor jord blev mindre. Siden har havet taget for sig, hver gang den har været gal, og det er den jo tit. For tre måneder siden skete det store skred, idet ikke mindre end 10 meter at skrænten på een gang forsvandt i havet. Dengang blev jeg og min kone klar over, at vore dage her i huset var talte. Det, der nu sker, kommer ikke overraskende på os. Naturligvis håber jeg noget vil ske, så huset bliver hvor det er, men vi tør dog naturligvis ikke flytte ind i det foreløbig, sluttede Martin Bunk.

Billed-Bladet har venligst sendt mig en kopi af den artikel de hvade i foråret 1955. Du kan se den her: Artikel fra Billed-Bladet

Efter at de havde mistet huset flyttede de til adressen Vestermøllevej 44, Klitmøller. ⁵⁹⁹

  Noted events in his life were:

1. Confirmation, 3 Oct 1909, Klitmøller Kirke. ⁶³⁴

Martin married Berta Gravgaard [1156] [MRIN: 682], daughter of Poul Evaldt Gravgaard [871] and Inger Christine Jensen Vestergaard [1161], on 14 Nov 1919 in Thorsted Kirke.²⁹ (Berta Gravgaard [1156] was born on 5 Oct 1896 in Skadbjerg, Vestervig Sogn, Refs Herred, Thisted amt ⁵⁸⁴, christened on 8 Nov 1896 in Vestervig Kirke,⁵⁸⁴ died on 8 May 1984 in Klitmøller Plejehjem, Klitmøller, Vester Vandet Sogn, Hillerslev Herred, Thisted Amt and was buried in May 1984 in Klitmøller Kirkegård.)

  Marriage Notes:

Ungkarl Martin Madsen, født i Klitmøller, Vester Vandet Sogn, Hillerslev H. 20. September 1895, fisker i Klitmøller.
Søn af Fisker Christian Bach Madsen og hustru Mariane Jensen Hedegaard, dersteds.
Pige Bertha Gravgaard, født i Skadbjerg, Vestervig Sogn, Refs H. 8. November 1896 opholdende sig i hjemmet og Datter af Møller Poul Evald Gravgaard og hustru Christine Vestergaard af Klat Mølle, Thorsted Sogn,
Hundborg H.
Gift: 14. November 1919 i Thorsted Sogn
Forlovere: Møller Poul Evald Gravgaard af Klat Mølle, Fisker Otto Pedersen af Klitmøller.
Tillysning bestilt : 1919, 24. Okt.
Tillysning fandt stedt : 1919, 26. Okt.
1919, 2. Novb.
1919, 9. Novb.
Sognepræsten i Thorsted Kirke