Jens Jørgensen Kjærulf [46300]

  Notater:

Var 1682 Konduktør ved Landmaalingen, hvilket han anførte til sin Anbefaling, da han søgte Herredsfogedembedet i Ulfborg Herred, til hvilket han blev udnævnt 4. Novbr. 1682. Ogsaa som
Foged anvendtes han i Landmaalingskommissionen, og Herredsfogedembedet blev derfor 11. Marts 1684 besat med en anden, hvorefter Kjærulf 26. Septbr. 1685 fik Bestalling som Byfoged i Skive i Stedet for Jens Findsen, der ved Højesteretsdom blev dømt fra Embedet. 19. December 1685 fik Kjærulf endvidere Bevilling til at oppebære Forseglingspengene ved Bytinget, og 17. September 1687 fik han efter kongelig Befaling 20 Rdl. aarlig af de uvisse Indtægter.

Hans Virksomhed i Skive blev dog hverken lang eller heldig; han kom straks i Strid med flere af Borgerne, saaledes med den >latinske Skolemester<, hvem han 1688 beskyldte for Snyderi. i Henseende til Kopskatten, hvilket resulterede i en Dom af 11. Jan. 1689, der gik Kjærulf imod. Ligeledes stod han paa en daarlig Fod med Konsumtionsforpagteren i Skive, hvorom nedenstaaende Klage vidner: [Danske Kancellis henlagte Sager 1687, Nr. 4].

Velædle og Velb. Hr. Etads- og Cancellie Raad Schiøller, gode fromme Patron!
Saasom jeg daglig lider stor Fortræd og Ofverløb af gemæene Almue med Klagemaalet over den Consumptionsfor pagter her i Byen og hans Folk, som hel ilde begægner sig imod Folk og uden billig Aarsag tager Varerne fra Folk med sær Tracter og finantzeri, som det skulle være Ret, slaar og handler ilde med dem, som med mange skriftlig Klager og Tingsvinde er at bevise (om begieris), og som jeg sligt ej bør at fordrage efter mit Embedes Pligt, da maa jeg idelig have Strid med hannem imod min Villie, thi der er ingen Omvendelse hos hannem med gode, at han vil straffe sine Folk nogensinde for, hvis Ulempe de begaar, men det (er) it gl. Ordsprog:
Det var med Vilje gjort, de Siver bandt, hvilket giver mig Aarsag, at jeg maa begjære af min fromme Patron, at han vil forhjelpe mig hos Oberrentemester, at jeg kunde faa Consumptionen i Forpagtning, naar denne hans Aar er ude, og jeg maatte strax faa Forpagtningsbrev derpaa. Jeg kan forskaffe en af de aller sufficianteste Mænd her i Byen til at cavere, som gjør Leverands til Kongen aarlig for nogle Tusinde Daler.
Hans Navn er Søren Jeberg. Jeg vilde gierne ønske engang den Fortræd at qvit vorde, og derfor vil give 20 Rixdr. aarlig mere end han. Jeg formoder min fromme Herre behjelper mig derudi. Denne og andre saa store Umage kan jeg ej betale, men for Resten skal jeg med Guds Hjelp erkjende det
engang saa taknemmelig, at min fromme Herre skal være tilfreds med mig. Hosføjede Supplication, angaaende den Bondejord som min Formand og uden byes, bruger, tviller jeg ej om, at han mig jo behjelper, at jeg det nyder, thi det er en billig Ting og kan ikke med nogen Føje disputeres. Jeg agter mig over til Kjøbenhavn, vil Gud, saa snart Jeg faar Ende paa en Commission, hvorudi jeg med Knud Lang og flere skal være Commissarie paa en Revidering imellem forrige Borgmester
og Raad og en Umyndig hendes Formynder her i Byen.
Jeg takker fromme Herre for hans gode Tilsagn ved sin Tjeneres Skrivelse. Gud skal det viselig belønne og jeg forbliver til Døden
Hr. Etads Raads troe forbudne skyldigste Tiennere,
Schive d. 29. October 1687. J . Kierulff.

Under Klagen findes et lille Laksegl, hvori et Skjold med en springende Ulv i, kronet af en Hjelm med en halv Ulv paa, samt derunder Bogstaverne J. K.
Maaske var det denne daarlige Forligelse med Borgerskabet, der gav Anledning til, at en Christen Jensen 3. Jan. 1688 udnævntes til Underfoged. Samme Aar gav Jens Kjærulf Møde paa Salling Herredsting for at kræve en Aalborgkøbmand straffet for uberettiget Handel i Skive Bys Omegn, hvilket dog ikke lykkedes; under denne Proces nævnes ogsaa hans Hustru1. Da han
1688 blev Uven med Købmand Lauritz Winde i Skive, hvem han gennempryglede "offentlig paa Kongens Adelgade" og "med Hug og Slag udi Næse og Mund med sin Næve trakterede", blev det hans Ulykke; thi ved Højesteretsdom af 14. Oktbr. 1689, der dog var betydelig mildere end Bytingsdommen, blev han dømt fra Embedet og skulde betale Winde 20 Rdl. i Omkostninger.
Af Procesakterne ses, at Kjærulf efter at have pryglet Købmanden havde forfulgt ham med dragen Kaarde, saa Winde maatte flygte ind til Niels Povlsen Skippers, "hvor Byfogden ydermere haver søgt efter hannem, desligest truet og undsagt hannem med Ulykke og skjældet hannem for en Skjælm". Kjærulf søgte at undskylde sig med, at han den nævnte Dag 6. Juli 1688 "formedelst en Mands Besøgelse var noget beskjænket", men det kunde dog ikke redde ham, og Højesteret fandt,
at det var bedst, "at Byen blev skilt ved ham". Allerede 2. April 1689 var Poul Fabricius bleven
udnævnt til Kjærulfs Efterfølger, og han skriver 4. April 1691 om Byens Regnskaber: >Det vilde blive alt for vidtløftig at beskrive, hvad Fortræd jeg havde med Kjærulf, inden jeg kunde bringe ham til at levere Byens Breve fra sig, og der, jeg fik dem, var der sandelig ikke ét, som Byen kunde have Nytte af, saaledes ere de distraherede og forødede. Og saa forsikret var han, at nyde Bestillingen igjen hos Hans kgl. Majestæt. 23. December 1691 skriver Fabricius atter om Kjærulf, der blev dømt fra Bestallingen "for hans slette Forhold" "og kom ikke igjen, efterlod ej heller ringeste Tøddel, Byen eller mig hans Efterkommer til Gode eller Forsvar mod paakommende Viderværdigheder".
13. Novbr. 1697 skriver Rentekammeret, at hverken Kjærulf eller hans Formand har været at formaa til at aflægge Byens Regnskaber1. Efter 1689 at være bleven dømt fra Bestillingen i Skive blev Jens Kjærulf Foged paa N. Vosborg, thi det er vist ham, der 1692 optraadte paa Rysensten Birketing
i en Sag mod Præsten Jacob Andersen i Husby.
Efter at Fogden havde fremsat sine Klagemaal, svarede Præsten: "Han skulde hellere tie stille, han har ingen Ære at tale med, da han ej har betalt hans voldsbøder".
Hvor længe han var paa Vosborg, er ikke oplyst, men det er utvivlsomt ogsaa ham, der 19. Juni 1697 fra Ringkøbing indsendte Ansøgning til Rentekammeret om at faa Gaarden Kjelstrup i Faster Sogn, Bølling Herred, til Foræring. Gaarden havde da staaet øde i henved 40 Aar, siden sidste Svenskekrig, og havde flere Gange været stillet til Auktion, uden at nogen havde villet byde paa den; den havde været lagt til Herredsfogedbestillingen i Bølling Herred; men Herredsfogden
havde bedt sig fri for den, da den ikke kunde være ham til nogen Nytte. Efter kongelig Resolution af 2. november 1697 udstedtes der 6. November 1697 Skøde paa Gaarden til Jens Kjærulf, imod at han fra Nytaar af betalte Skatter af den; han havde ansøgt om Skattefrihed i 3 Aar. Da Gaarden stod for 9 Tønder Hartkorn, var det altsaa en ret anselig Landejendom, men den har vel været i alle Maader forsømt og formodentlig blottet for Bygninger3. Faster Sogns Kirkebog haves fra 1702, men deri er intet Spor fundet af Kjærulf, saa det er maaske tvivlsomt, om han overhovedet er kommen til Kjelstrup.
I Ansøgningen siger han, at han har været kongelig Skibsskriver og Landmaaler, men nu var uden virkelig Tjeneste, og han havde jo heller ikke særlig Anledning til at bringe i Erindring, at kan havde været Byfoged i Skive.
Hvorledes det er gaaet med hans Besiddelse af Kjelstrup, er ikke oplyst; men sandsynligvis er det denne omtumlede Jens Kjærulf, der ca. 1697 nedsatte sig som Prokurator i Viborg og 1703 søgte om Exspektance paa Herredsfogderiet i Ulfborg og Hind eller ogsaa i Hammerum Herred, hvilket afsloges1. 1705 søgte han Danske Kancelli om kongelig Konfirmation paa Viborg Magistrats
Bestalling for ham som Byens Prokurator samt paa at faa denne Bestalling udvidet til at omfatte alle Over- og Underretter i Jylland, og 28. Novbr. 1705 meddeltes der ham kongelig Bevilling til som Prokurator at betjene Godtfolk i deres Sager for alle Ober- og Underretter i Jylland. 1722 eller 1723 søgte han om Byfogedembedet i Lemvig og angiver da, at han i 26 Aar har været Prokurator i Viborg, men han opnaaede ikke at komme i Betragtning, og han maa jo ogsaa da have været en ret gammel Mand. 12. Juni 1716 blev han i Viborg Sønder Sogn publice absolv. for Overtrædelse
af det 3. Bud.
Ogsaa i Viborg viste hans gamle Stridslyst sig, og 1707 klagede han til Kongen over, at den nye Magistrat i Viborg havde frataget ham hans Stolestade i Kirken og givet det til en Trækræmmer, uagtet han havde købt det. Det var derefter kommet til Proces mellem ham og Magistraten,
og han ansøger nu om, at den gamle Magistrat maa blive beskikket til at dømme i Sagen, da han ikke mente, at den nye var kompetent til at dømme i sin egen Sag. Dette bevilges.

Jens blev gift med NN NN [46301] [MRIN: 16751].

  Om Jens og NN

1. Skilt, 12 Jun. 1716.

Jens blev derefter gift med Karen Lauridsdatter Blytækker [46302] [MRIN: 16752] den 7 Apr. 1717 i Færgehuset, Asmild Sogn.