Peder Graugaard [3272] ³⁶⁶⁵

   Et andet navn for Peder var Peder Pedersen.³⁶⁶⁵

  Notater:

I folketællingen fra 1916 bor han i Grindsted ved Billund, og er politassistent. Senere er hanpolitibetjent i Struer.
I 1924 bor de Banegårdsvej 9 i Struer. i 1931 bor de Ved Sorte Sti, og i I 1938 er de flyttet til Rolighedsvej 11.

Den person, som udover konsul Schou har betydet mest for Struer Borgerforening, er uden tvivl politiassistent P. Graugaard, som var formand i 17 år og sad i bestyrelsen i 23 år. Derfor vil jeg i det følgende forsøge at tegne et portræt af dette uforlignelige menneske:
Peder Graugaard var født på Thyholm og kom til Struer som politibetjent i 1919. Af skikkelse var han høj og stout, kunne måske virke lidt brysk på mennesker, som ikke kendte ham, men han havde hjertet det rette sted.
Graugaard kunne betegnes som en original, men i ordets fineste betydning. Graugaard tog f.eks. rundt til tilflytternee og bød dem velkommen til Struer, og Borgerforeningen satte han sit helt personlige præg på.
Han kunne således - hvis for få havde meldt sig til den årlige torskespisning - tage telefonen og ringe til en del medlemmer for at sige: De har ikke meldt Dem til torskespisningen, jeg regner med, at det er en fejltagelse, og derfor har jeg nu tilmeldt Dem.
Graugaard kunne godt virke lidt "kantet", og hans sprog, når han holdt taler, var uforligneligt. Således forekom der på generalforsamlingen i 1956 følgende episode:
Dyrlæge Munch Pedersen udbad sig efter beretningen et kursus i jysk, idet han hævdede ikke at kunne forstå, hvad formanden havde sagt.
Hertil svarede Graugaard:
Jeg agter ikke at aflægge mit jyske til fordel for en dyrlæge fra Sjælland.
Denne bemærkning vakte naturligvis stor morskab og var typisk for Graugaard.
Graugaard og Borgerforeningen var et. Han var initiativrig, men også økonomisk ansvarlig. Der var ingen grænser for, hvor meget han kunne underbyde en teaterdirektør, når der skulle aftales honorar for en teaterforestilling i byen.
Da Borgerforeningen havde besøg af Det kongelige Teater med selveste Poul Reumert, var Graugaard på hotellet om eftermiddagen for at byde skuespillerne velkommen. Da han sad ved kaffebordet sammen med Poul Reumert, sagde denne Graugaard:
Ja, De må jo have lært rigtig mange skuespillere at kende…
Graugaard replicerede:
Ja, her kommer jo så mange af disse hersens gøglere...
Da der under krigen skulle bygges bunkers i byen, kom der forskellige forslag, bl.a. om at bygge en bunkers på markedspladsen, den nuværende P-plads ved Løvbjerg.
Graugaards kommentar var:
Bunkers på markedspladsen? Nej, der falder ingen bomber på markedspladsen. (Hvad der jo vitterligt heller ikke gjorde.)
Da tyskerne i 1943 udstedte arrestordre mod politiet, gik Graugaard sammen med mange andre kolleger under jorden. Graugaard rykkede ind hos sin broder på Thyholm, men ringede til sine kontakter i Struer og meddelte:
Jeg er gået under jorden, så hvis nogen skal tale med mig, kan man ringe til Flovlev nr. 69.
Graugaard blev ikke genvalgt til Borgerforeningens bestyrelse i 1941, hvilket var til stor fortrydelse for ham, men han blev indvalgt igen i 1945 og sagde, at han følte det som en oprejsning for ham. Graugaard var benådet med Dannebrogsordenen og også initiativrig på andre felter. Han var bl.a. med til at stifte Propagandaudvalget, som senere blev til Erhvervsudvalget. Borgerforeningen havde i mange år en repræsentant i dette udvalg, ligesom der på generalforsamlingerne var beretning fra dette udvalg.
Også Husholdningsskolen (nu StruerSkolen) var Graugaard en af initiativtagerne til. ³⁶⁶⁶

Peder blev gift med Mette Marie Kathrine Andersen [7202] [MRIN: 2783], datter af Didrik Andersen [22320] og Hansmine Pouline Marie Elisabeth Müller [22319], den 6 Okt. 1915 i Brande Kirke.³⁶⁶⁴ (Mette Marie Kathrine Andersen [7202] blev født den 11 Maj 1890 i Give By, Give Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt ³⁶⁶⁷ og dåb den 15 Jun. 1890 i Give Kirke ³⁶⁶⁷.)