Christen Kjærgaard [16894] ^10602,10603

   Andre navne for Christen var Kristen Kjærgaard,¹⁰⁶⁰³ Kristen Kristensen Kjærgaard og Kristen Kristensen ^{10596,10599,10601,10603}.^,10604

  Notater:

Husmand og møller. I 1905 bor de i Østerild, men i 1929 er de flyttet til Ræhr Sogn. I 1936 er han mekaniker i Hansted Sogn. ^10598,10605

Christen blev gift med Ane Jeppesen [16895] [MRIN: 6238], datter af Peder Kristian Jeppesen [16899] og Hedevig Kirstine Jørgensdatter [16900], den 17 Apr. 1896 i Hillerslev Kirke ¹⁰⁵⁹⁸.^,10601 (Ane Jeppesen [16895] blev født den 29 Dec. 1868 i Skovsted, Hillerslev Sogn, Hillerslev Herred, Thisted Amt ^{10601,10605,10606}, dåb den 31 Jan. 1869 i Hillerslev Kirke,¹⁰⁶⁰⁶ døde den 22 Dec. 1936 i Hansted Sogn, Hillerslev Herred, Thisted Amt ¹⁰⁶⁰⁵ og blev begravet den 29 Sep. 1936 i Hansted Kirkegård ¹⁰⁶⁰⁵.)

  Parnotater:

Christen kusine som var med til deres bryllup, lavede følgende beskrivelse af bryllupet:
Min fætter, som havde fået plads som møllerkarl i Broe Mølle, 1 ½ mil fra Thisted, besøgte os for 2 år siden, og til vor overraskelse havde han en smuk og dannet pige med sig, som han præsenterede for os som hans forlovede. Vi tog imod dem det bedste vi kunde, vi var ude at sejle, og min fætter, som havde været min læremester i at ro, skulde nu se, hvor god jeg var bleven til det, vi opfriskede mange af de minder, der knyttede sig til vore sejlture, vi mindedes den lille Kristiane som havde sunget så kønt for os, og Anders som havde spillet for os, og da min fætters forlovede sang: "En kokosnød på havet flød" syntes vi at have både Kristiane og alle de andre med. Søen var så blikstille, at vi tydeligt kunde se åreslagene i vandet længe efter, at nogen åre havde berørt overfladen. Vi fik her lov til at komme til det bryllup, som her skulde siges lidt om, og som fandt sted året efter, den 17 april 1897. Min fætters forældre og to brødre, min broder Kristian og jeg tog afsted om morgenen tidlig, vi skulde jo rejse fra Bedsted til Thisted med tog, og så lejede vi en vogn og kørte til Skovsted, hvor brylluppet skulde stå. Vi var de første gæster der kom, og efter at have nydt en kop kaffe, så vi os lidt om. Manden så ud til at være noget sløv og ligegyldig. Konen var mere livlig og var meget flink, hun viste os om i gården, stuehuset var gammelt, men godt vedligeholdt var det, både ude og inde, der gik tre sønner hjemme, og den ældste lignede moderen mest, så det var nok ham, der tog sig af det udenfor stuehuset. Storstuen var pyntet med gran, og en masse papirssløjfer, som var af rødt, gult og hvidt papir, der var kun enkelte flag, og dem plejer vi at have mange af, når vi pynter til bryllup, og jeg syntes heller ikke så godt om alle disse kulørte sløjfer, men det er jo nok deres måde at pynte på. Maden vi fik der var meget god. Gæsterne begyndte at komme, og det varede ikke længe, før stuerne var fulde. Så begyndte man at spise frokost, brudeparret sad midt for bordet, bruden var smykket pænt, det klædte hende storartet med myrtekransen på hovedet og det hvide slør med alle de mange puffer i kransen og næsten omsluttede den smukke pige i den sorte kjole, uden andet smykke i brystet end en lille fin blegrød rose og et par stilker grønt. Min fætter tog sig også godt ud, og alle var enige om, at det var et nydeligt par, man her havde for sig. Efter frokost blev der drukket kaffe og sokolade, og derefter skulde vi køre den halve mil til Hillerslev kirke. Foran skulde jo de fire ryttere, så brudeparret på den første vogn, på de to næste brudepigerne og forloverne, de to næste var brudekonerne på, og dernæst alle de andre mellem hinanden, på den bageste vogn sad musikanterne, der var i alt 14 vogne. Den gamle præst, som forrettede brudevielsen, talte varmt og hjærteligt, så der var højtidsstemning over hele forsamlingen. Efter at den kirkelige handling var fuldendt, gik turen hjem. Vognene kørte i sammen orden som før, kun at brudekonerne kom foran for brudepigerne. Da rytterne kunde begynde at se gården, tog de raskere fart, de skulde hjem og skænkes med kage og vin, og så skulde de tilbagelægge vejen fra gården og til vognene 3 gange, og sidste gang fulgte de med vogne hjem, det sammen var tilfældet før kirketiden, når de kunde se kirken, satte de afsted, og mødte os to gange, og den tredje gang fulgte di vognene. Det eneste kedelige var, at det støvregnede lidt, og vejret var gråt hele dagen. Da vi kom hjem, blev der skænket med vin og kage, og brudeparret modtog lykønskninger af dem, der ikke havde været med i kirken, vi andre havde lykønsket dem i våbenhuset. Der var kommen en mængde lykønskninger fra venner og bekendte, og alle brudegaverne blev nu præsenteret for brudeparret, der var ikke for så få kroner. Da maden var færdig, skulde der jo spises, og det tog lang tid med alle de mange retter, først kødsuppe, så fisk, steg, budding, bordkage og vin. Da gæsterne var færdige, blev bordene hurtigt tømte og kom ud af stuen, og musikanterne fik deres lille bord derind, og dansen tog sin begyndelse. Min broder og bruden åbnede dansen, da læreren, som ellers skulde have danset med bruden, undskyldte sig med, at han ikke kunde, og da Kristian stod nærmest, bad han ham træde i hans sted. Da der var danset en tid, blev der drukket kaffe, og i daggryet spist frokost, så til middag blev der spist sødsuppe og steg. Lidt efter middag skulde vi afsted, de vilde tvinge os til at blive til aften, før fik brylluppet ikke ende, vi var dygtigt trætte, og aligevel kunde vi nok haft lyst til at blive, men fornuften sejrede dog. Da de ikke kunde forhindre os fra at rejse, forsøgte de at drikke vor kusk fuld, hvad de ingen held fik til. Vi tog en rørende afsked med dem, og med de bedste ønsker om fremtiden for brudeparret og os alle, skiltes vi for denne gang.
Tak til Morten Hvid som har sendt den til mig.
¹⁰⁶⁰⁷