Mads Jensen Hvid [1441]

   Andre navne for Mads var Mads Hvid, Mads Jensen Hviid og Mads Svegaard.

  Notater:

Mads Hvid, der boede i Svegaard, Lodbjerg Sogn, han havde købt den for 1100 Rd., den havde været en Fæstegaard til Gadegaard i Helligsø, og han skyldte hele Købesum-men paa den. Men saa kom de høje Konjunkturer i 1810-12, og Mads Hvid solgte da en 3-anrs Hest til 1100 Rd. og Mads siger som sædvanlig: Hor, ved du hvad, Maren, æ troer sku vi vil ha betalt dem 1100 vi skylder i Gadegaard, æ Hejst den kund vi slip, ja de tøt Maren ogsaa. Jeg kunde næsten efter det Kendskab jeg har til min Faster og Mads Hvid tro, at Maren først saa smaat har ymtet om al betale Gælden. Nok er det, Mads han stolprer afsted til Gadegaard for at betale Pengene og Renferne, der betaltes bagud; men Ole Gadegaard gjorde Indvendinger og holdt paa, at de skulde have været opsagt et halvt Aar før, da Pengene nu ikke kunde udlaanes til fuld Rente, men hvis Mads vilde betale Rente for det næste Halvaar, saa vilde han modtage dem. Her var gode Raad dyre. Mads vilde som sædvanlig helst have snakket med Maren, før han tog Bestemmelse, men han turde ikke forlange Betænkningstid, da han var bange at Ole Gadegaard skulde sige rent ud nej, og saa betalte han de 1100 Rd. med et halvt Aars Extrarenter, og det kom han heller ikke til at fortryde, da Statsbankerotten kom inden næste Halvaar var gaaet, og saa kom der en Tid, da de 1100 Rd. i Sedler kun kunde gælde for 11 Rd. i betalbar Mønt. Mads Hvid eller Mads Svegaard, som vi ogsaa kaldte ham, var en lille Tyksak, der sludrede op om ingen Ting og raadførte sig med Maren om alt, og naar hun fik afsagt sin Kendelse, saa var det akkurat som han havde tænkt. Han var forresten hjertensgod og kunde umulig nænne at gøre nogen Ting Fortræd Engang vi var der i Besøg fortalte han min Fader, at han havde solgt en ½-aars Kalv til, en Slagter for Spotpris, fordi den vilde stikke (stange); æ kund sku et kom i e Tyrvild teen uden den kom aa rend mæ øverend. Saa sagde Fader: Du skulde have givet den en Lussing Prygl. Æ Troer Du er gal, svarede Mads, jenkund da sajtmøj slaa æ sølle Kall. Jeg kunde fortælle mange lignende Træk om Mads Hvid, men jeg vil lade det være nok.
Da Mads Hvid i nogle Aar havde boet i Gaarden, kunde han ikke bruge Hestene, hverken for Vogn eller til Markarbejde, da han fodrede dem godt og kunde ikke nænne at de skulde arbejde, fik han en ung Karl, der var noget i Familie; han blev gaaende der indtil han nogle Aar efter Faster Marens Død blev Ejer af Svegaard. Da Faster Marens Søster Kjesten, Jens Iversens Kone, var død fra 10 Børn, hvoraf den yngste kun var 1 á 1½ Aar gammel, kom 2 af disse til Svegaard; den ældste af dem, Jens Matias, holdt de i Tømmerlære, den yngste, Kresten, holdt de paa Seminarie, det var ham der blev Skolelærer Svegaard, og da han en halv Snes Aar efter blev Skolelærer i Jonstrup, gav de ham en Ko eller to. Der var ingen Ting vi Børn var saa glade ved, som naar vi skulde med vore Forældre til Svegaard i Besøg eller naar vi ventede, at de fra Svegaard skulde komme i Besøg hos os; vi kørte altid derom, som vi kaldte det, om Eftermiddagen og blev der til næste Eftermiddag, naar vi saa begyndte at lave os til Hjemrejse, gik Faster Maren hen og sagde: Hør, Mads, kan Du ikke ro ud paa Søen og tage lidt Fisk, som de kunde faa med hjem. Jo, Du sejer sku nøj, Maren, og saa trampede han hen til Baaden, der laa i Kanten af Søen, gik i Baaden og roede ud paa Søen og kom tilbage med Gjedder, Aborrer og deslige, som vi skulde have med hjem. Ogsaa naar de kom i Besøg hos os havde de altid noget med at forære mine Forældre, f. Ex. Blaabær, Tranbær eller Lynglimer, altid noget der havde Værdi, men ikke havde kostet noget, og saa var der, baade naar de var hjemme og ude, en Til-fredshed og Velvære over dem, der var saa velgørende for os Børn. Svegaard har en afsondret, næsten idyllisk Beliggenhed, omgivet af Ørum sø paa de 3 Sider af Marken, og Klitbakkerne paa den 4de Side, hvor Lodbjerg Kirke ligger ligesom i Ly af Klitbakkerne. Det er et Sted, som jeg endnu i Tanken mindes med Vemod og Længsel, skønt det saavidt jeg kan huske er noget over 70 siden jeg har været der. ⁴¹⁸

Mads blev gift med Maren Poulsdatter [1237] [MRIN: 708], datter af Poul Larsen Nørgaard [1107] og Karen Thøgersdatter [1108], den 18 Jun. 1808 i Helligsø Kirke. (Maren Poulsdatter [1237] blev født i 1784 i Elsø Sogn, Morsø Søndre Herred, Thisted Amt,⁸¹⁷ døde den 11 Dec. 1842 i Lodbjerg Sogn, Hassing Herred, Thisted Amt ⁸¹⁷ og blev begravet den 21 Dec. 1842 i Lodbjerg Kirkegård ⁸¹⁷.)