Seier Nielsen [1252] ⁸⁴⁵

   Andre navne for Seier var Sejer Nielsen Hedegaard ⁸⁴⁶ og Sejer Nielsen.⁸⁴⁷

  Notater:

Sejer Nielsen til Randlev Hedegaard.
En sønnedater af Sejer Nielsen, Fru Borberg Madsen, Horsens, meddeler, hendes farfar byggede et nyt stuehus på Randlev Hedegaard i året 1877. Det blev bygget bag ved det gamle, der først blev nedrevet, efter at det nye var færdig til indflyttelse.
Ved dette byggeri blev gårdspladsen ikke så lidt større. Efter Sejer Nielsens død i 1888, flyttede hans hustru, Ane Jensdatter, ind i den venstre ende af stuehuset, hvor hun havde en stue med indgang fra haven.
Endnu ligger der en overligger i haven, som familien mener stammer fra Dyngby Kirke. Desuden har der stået en døbefont, som man ikke med sikkerhed ved hvorfra stammer, men den er forlængst skænket til Valmenighedskirken i København.
Om Sejer Nielsens død, skriver Odder Avis for 19. november flg.:
Sejer Nielsen var en af egnens dygtigste landmænd, derom vidner hans smukke velbyggede gård, og hans velplejede marker, som ligger tæt ved Boulstrup Station.
Han var en virksom og ihærdig mand, hvilket udtryktes af hans Standsfæller således: "Han var et jern, men denne rastløse jernkarakter lod ham ikke ro ved hans specielle fag. Han måtte også virke på andre områder, skolens, kirkens og politikkens.
Sejer Nielsen var friskolemand. Han var med til at kæmpe den første hårde kamp mellem stats- og friskole, der for 30 år siden blev slået til lyd for friskolen i Hads Herred. Ikke ret mange steder blev der slået til lyd for friskolen i Hads Herred. Ikke ret mange steder fandt denne skolereform så modtagelig jordbund som i dette herred.
I religiøse henseende faldt det ham, fandt det ham vanskeligt at finde hvil, men han var en sandhedssøgende mand.
I mange år var han sognebåndsløser til Otto Møller i Gylling, siden sympatiserede han bedre med Valgmenigheden i Odder, men slog sig så til ro i den valgmenighed, hvortil han hørte.
Det skønnes let, at Sejer Nielsen var en oppositionsmand, af hvilken grund han var modtander på det politiske område, men han var een af de respektable modstandere, ærlig og uforsagt.
Imidlertid gik det ham som de fleste af hans menighedsfæller, de led skuffelser. Han udtalte ved et møde i Gosmer den 25. juli 1887 "Vi er altid blevet narret af vore førere". Senere udtalte han i Boulstrup kort før sin død, at den politiske situation var næsten til at græde over.
Han var een af de mest fremtrædende stiftere, da Århus Amtstidende blev oprettet.
I sin fremtiden var Sejer Nielsen undertiden ilter og fremfusende, hvilket for den fremmede kunne have noget stødende i sig, men ved nærmere bekendtskab med manden, fik man et bedre indtryk af ham.
Da han blev begravet på Randlev Kirkegård, blev hans båre ledsaget af et ualmindeligt stort følge. ⁴⁹⁹

Seier blev gift med Ane Jensdatter [1253] [MRIN: 714], datter af Jens Pedersen [2088] og Birthe Nielsdatter [45516]. (Ane Jensdatter [1253] blev født den 9 Dec. 1828 i Fensten, Gosmer Sogn, Hads Herred, Århus Amt, døde den 26 Nov. 1905 i Randlev Hedegaard, Randlev Sogn, Hads Herred, Aarhus Amt ⁸⁴⁶ og blev begravet den 2 Dec. 1905 i Randlev Kirkegård ⁸⁴⁶.)